For nogle år siden begyndte Ubiquiti at anvende denne base af udstyr til at lave egenligt WiFi til privat, enterprise og dedikerede løsninger. Disse var styret af en simpel applikation, der kunne klare konfiguration og gæsteadgang. Løsningerne var meget økonomiske og stærkt begrænsede i funktionalitet.
Vi har leveret en mængde af disse løsninger til vore kunder sideløbende med de mere komplette og avancerede løsninger fra f.eks. Cisco, Cisco Meraki, Aerohive og Aruba. Erfaringen har været, at drift-stabiliteten er helt sammenlignelig med de etablerede producenter. |
Det betyder at man kan købe ubiquiti’s stabile og ekstremt økonomiske udstyr, sætte det direkte i netværket og være oppe at køre på få minutter. Det er løsninger, der som oftest er sammenlignelig i pris med hjemmeudstyr men leverer et reelt og pålideligt Enterprise netværk.
Produkterne er prisbillige, og Ubiquiti er relativt hurtige til at frigive nye produkter som understøtter de seneste WiFi standarder. Det betyder for eksempel, at Access Points kan udskiftes oftere for at få adgang til ny teknologi. |
Den relativt lave pris gør det også økonomisk muligt at tilkøbe specialist bistand når behovet opstår. Et korrekt opsat netværk med simple produkter vil oftest fungere bedre end netværket med dyre produkter, som er opsat forkert.
Hvordan kommer dette så til at revolutionere vores netværks verden? Først og fremmest betyder det, at netværk nu er sammenlignelig med PC’ere og servere der i dag blot er simple prisbillige enheder der jævnligt udskiftes. Dernæst betyder det, at stort set alle drømme om netværksløsninger kan realiseres for et meget beskedent budget. |
Eksempelvis har vi for nyligt fået ordren til et større dansk kollegie på både trådløst, kablet og firewall netværk. UniFi løsningen er sammenlignelig i funktionalitet men prisen svarer kun til serviceaftalen fra en af de etablerede producenter. Dette giver også kunden mulighed for at lave en langt mere avanceret løsning, end man overhovedet kunne drømme om før.
Vi ser løsninger, hvor der tilføjes 10 ekstra Access Punkter til en mindre skole uden regningen ændres nævneværdigt – blot for det tilfælde, der senere ønskes dækning ovre i baggårdene. Og almindelige virksomheder med under 100 ansatte kan nu på økonomisk vis anvende 10Gbit backbone og underafdelinger med Gigabit firewalls. Ubiquiti giver mulighed for alt dette - og så kan udstyret opsættes af den lokale vicevært hvorefter udstyret automatisk konfigureres af cloud-løsningen og begynder at arbejde efter få minutter. |